23948sdkhjf

Antallet af bilvask i haller stiger

Det er markant bedre for miljøet at vaske bilen i en vaskehal fremfor derhjemme, anfører Drivkraft Danmark.

STATISTIK Antallet af vaske i vaskehaller fortsætter med at stige. I 2019 blev der udført næsten 10 millioner vaske i vaskehaller, viser en analyse fra Drivkraft Danmark, der er branche- og arbejdsgiverorganisation for energiselskaber til mobilitet og tankstationer.

Det øgede antal bilvaske i haller reducerer vandforbruget, og vandmiljøet bliver skånet for store mængder metaller, olie og vaskemidler, som ellers ville være endt urenset ude i søer, vandløb og havet, anfører organisationen.

Michael Mücke Jensen, teknik- og miljøchef i Drivkraft Danmark forklarer, at hvis alle biler blev vasket i vaskehaller, i stedet for hjemme i indkørslen, ville det spare vandmiljøet for mere en et ton metaller, fem ton olie og tre ton vaskemidler.

- Det er bedst for miljøet at tage bilen med i en rigtig vaskehal, fordi vaskehallens spildevand løber gennem et sandfang samt en olieudskiller eller et biologisk renseanlæg. Her opfanges snavs fra bilen, inden overskydende vand udledes til det kommunale renseanlæg. Hvis bilen vaskes ved fortovskanten, ender vaskevandet og snavset fra bilen stort set urenset ude i naturen til skade for miljøet, siger Michael Mücke Jensen.

Ved hjemmevask bruges der ofte over 100 liter vand, mens der i de effektive vaskehaller typisk bruges 35 liter vand eller endog mindre.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109