23948sdkhjf

Ti år som selvstændig bilplejer

Ditte Jensen har været i branchen i 17 år - de sidste ti år som selvstændig.

JUBILÆUM 35-årige Ditte Jensen kan trods sin unge alder den 1. juni fejre ti års jubilæum for sit firma, Ditte’s Bilpleje på Kirkevej i Gislinge ved Holbæk.

Ditte Jensen er alene i firmaet i Gislinge, hvor hun bor med sin familie og har værksted på samme adresse.

- Jeg startede jo op i finanskrisen og blev fyret fra et lignede job, men det tænkte jeg overhovedet ikke over på det tidspunkt. Jeg fandt et par forhandlere, som jeg kunne hjælpe og derfra tog det fart, fortæller Ditte Jensen til Motor-magasinet.

- Jeg gik fra starten ind i det helhjertet og på fuldtid, og mine syv år som ansat ved to forskellige bilpleje-firmaer forinden gjorde, at jeg havde fået en stor kontakt flade. De private kunder kom hurtigt og fyldte mere og mere i kalenderen, siger hun og tilføjer:

- Jeg laver alt fra indvendig rengøring til udvendig polering på nærmest alle slags køretøjer. De sidste 4-5 år har jeg dog haft fokus på de lidt større biler, nemlig lastbiler, og i dag laver jeg rigtig mange nye lastbiler klar til levering. Jeg er så utrolig heldig at få lov at lave den sidste finish, inden kunden får sin nye bil.

Ti vilde år - klar til mange flere

- Det er været ti vilde år, og når jeg ser tilbage, er det ikke til at forstå, at der allerede er gået ti år. Jeg er klar til mange flere, udtaler Ditte Jensen og bemærker:

- Jeg ville have fejret jubilæet d. 5. juni på “Fars dag" for at hylde min far, som gav mig det sidste skub til at blive selvstændig, men som jeg desværre ikke har mere. Jeg vil holde en reception, når det bliver muligt at holde en rigtig fest og takke alle dem som har støttet mig - kunder som familie.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25