Midtjyder skrottede flest dieselbiler
Hver fjerde dieselbil, skrottet i den nu udløbne skrotpulje, blev kørt til ophugger i Midtjylland - færrest københavnere fik del i puljepengene.
Flest dieselbiler fra Midt- og Nordjylland blev kørt til skrot til forhøjet præmie i puljeperioden. (Foto: Miljøstyrelsen)
Af Kim Lesanner
STATISTIK De midt- og nordjyske dieselbilejere var flittigst til at indlevere skrotmodne biler til ophug i den nyligt opbrugte pulje af penge til at fjerne gamle biler fra vejene. Det viser tal fra Miljøstyrelsen.
Puljen på 26 millioner blev uddelt efter først-til-mølle med en forhøjet skrotpræmie på 5000 kroner i perioden 24. februar til 11. marts 2020. Det normale beløb er 2200 kroner. De indleverede biler i ordningen er blevet miljøbehandlet af landets certificerede autoophuggere i forbindelse med den nyligt lancerede digitale skrotordning.
Kontorchef i Miljøstyrelsen, Anne Elizabeth Kamstrup, fortæller, at flere tusinde danske bilejere benyttede sig af muligheden for at få en forhøjet skrotningsgodtgørelse for deres ældre dieselbil, da puljen var åben sidst.
- Som forventet gjorde det sig også gældende denne gang efter genåbningen af puljen i februar, hvor vi i løbet af få uger udbetalte skrotpræmier til flere end 9.000 danskere, siger Anne Elizabeth Kamstrup.
Gamle miljøbomber væk
Dieselpuljen blev relanceret for at sætte skub i skrotningen af de ældste og mest forurenende dieselbiler. Og det er ikke tilfældigt, at det netop er dieselbiler indregistreret før 2006, der kunne få tilskud. Ældre dieselbiler er nemlig nogle af de største udledere af de sundhedsfarlige NOx-gasser og skadelige partikler. En dieselbil fra før 2006 udleder i gennemsnit cirka fire gange mere NOx og væsentlig flere partikler end en ny dieselbil.
- Hver gang en gammel dieselbil bliver skrottet, er det godt for miljøet. Derfor er det positivt, at så mange har benyttet sig af puljen. Det er et tegn på, at ordningen har virket efter hensigten, hvor en masse af de mest forurenende dieselbiler blev skrottet langt hurtigere, end de ellers ville være blevet, fortæller Anne Elizabeth Kamstrup.
