23948sdkhjf

Mekaniker dræbt under en bil på autoværksted

En arbejdsulykke i Viborg har kostet en 67-årig mand livet. De pårørende er underrettet. Opdateret

Opdateret med udtalelse fra værkstedsindehaveren.

ULYKKE En 67-årig mand har fredag aften mistet livet i en arbejdsulykke på et AutoMester værksted i Viborg.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi, der fik anmeldelsen om ulykken på Randersvej fredag aften klokken 19.29.

- Ulykken sker, da en bil triller ned fra den lift, den står på. Bilen kører ned over den 67-årige, som desværre bliver dræbt, fortæller politiets vagtchef Ole Vanghøj.

Foruden politiet blev Arbejdstilsynet tilkaldt for at undersøge ulykken nærmere.

- Arbejdstilsynet skal blandt andet se på, om der er noget galt med liften, eller hvorfor der ellers gik så galt, siger vagtchefen.

De pårørende til den 67-årige er blevet underrettet om ulykken.

Ifølge værkstdets indehaver, Erik Frandsen, har Arbejdstilsynets undersøgelser af værkstedets udstyr ikke givet anledning til bemærkninger og er fundet i orden på alle områder.

- Der er tale om en dybt tragisk hændelse med et sammenfald af flere meget uheldige omstændigheder for en af vore trofaste og loyale medarbejder gennem næsten 50 år, da han startede i lære i firmaet den 1. juli 1970. Vi er alle - familie og medarbejdere - selvfølgelig meget berørt af situationen, men vi vil på bedste vis udføre vores arbejde igen fra på mandag, hvilket er i overensstemmelse med familiens ønske, da det også var kendetegnende for vores kollegas holdning, skriver Erik Frandsen i en mail til Motor-magasinet.

Kilde: Ritzau

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11