23948sdkhjf

Nu giver Volvo livstidsgaranti på alle originale reservedele

Fra 15. juni giver Volvo Car Danmark sine kunder livstidsgaranti på originale reservedele anvendt ved reparationer på et autoriseret værksted. Det skriver Volvo i en pressemeddelelse.

Den nye service gælder dog kun bilens første ejer og dermed altså ikke ved køb af en brugt Volvo.

"I kølvandet på succesen med den personlige serviceteknikerordning lancerer vi nu en livstidsgaranti på originale Volvo-reservedele monteret på et autoriseret Volvo-værksted i Danmark. På baggrund af den høje kvalitet og generelle ekspertise hos vores teknikere ønsker vi at udvide vores service med denne garanti, siger Customer Service Manager Keld Phillpsen hos Volvo Car Danmark i pressemeddelelsen.

Hvis der opstår en fejl, udføres reparation og udskiftning af delen helt gratis, uanset hvilket autoriseret Volvo-personbilværksted kunden besøger.

Volvo Cars garanterer desuden, at alle reservedele, der er monteret på et autoriseret Volvo-værksted, vil være uden defekter i hverken materialerne eller udførelsen.

Garantien dækker selve arbejdet på værkstedet samt den defekte reservedel. Sliddele som eksempelvis bremseklodser er dog ikke omfattet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11