23948sdkhjf

Nyt app-samarbejde skal fore værkstedernes lommer

Vitec Datamann og CarBuddii indgår samarbejde.

DATA To af autobranchens it-leverandører indgår nu et samarbejde om udveksling af data til glæde for brugerne.

Vitec Datamann er med Dealer Management systemet Autovision velkendt i den danske bilbranche. CarBuddii er på få år blevet kendt for sine apps til håndtering af kunder og kundehenvendelser samt digitalisering af daglige arbejdsprocesser hos bilforhandlere og værksteder.

- Jeg er rigtig glad for at kunne byde CarBuddii velkommen til og ser frem til et godt samarbejde, der skal være med til at give autobranchen et direkte og mærkbart løft til digitaliseringen, siger Vitec Datamanns adm. direktør, Henrik Johnsen.

Data flyder frit

Når Autovision og CarBuddii integreres, modtager CarBuddii alle værkstedets bookinger af udlejningsbiler og gør det derefter let for værkstedet at udarbejde den digitale lejekontrakt på få sekunder.

Når bilen leveres tilbage, gør CarBuddii det let at opsamle de nødvendige data om kørte kilometer, brændstofforbrug og eventuelle skader ed mere og overfører automatisk beløbet til AutoVision, som herefter placerer beløbet på den rigtige faktura.

- Der bliver dermed masser af papir, print og arbejdstid at spare, når data flyder frit mellem CarBuddiis app og AutoVision, udtaler CarBuddiis adm. direktør, Jens Christian Jensen.

- Men det er også vigtigt, at vi med samarbejdet kan hjælpe værkstederne med at tjene flere penge på deres kundebiler, for eksempel i forhold til overkørte kilometer, brændstof, registrering af skader og salg af selvrisikodækninger, tilføjer han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078