23948sdkhjf

Danskproduceret sportsvogn klar til gaderæs

Agile SCX er navnet har 300 hk, vejer blot 580 kg og er bygget med Formel 1-teknologi. Og så bliver den produceret i Vamdrup ved Kolding.

RÆS I dag, fredag 18 september 2020 er den Vamdrupbaserede sportsvognsproducent Agile Automotive klar til at præsentere sin første gadegodkendte racerbil. Agile SCX er navnet. Vidunderet har 300 hk, vejer blot 580 kg og er bygget med Formel 1-teknologi, der ganske enkelt gør Agile SCX i stand til at præstere på niveau med langt mere eksklusive supersportsvogne, mene rproducenten.

Det hele startede i 2014, da indehaveren af produktions- og ingeniørfirmaet House of Composites, Tim M. Hansen, der havde specialiseret sig i at producere højkvalitets kulfiberkompositter til motorsportskunder hos Le Mans- og Formel 1-fabrikanterne, blev kontaktet af nogle ihærdige studerende ved DTU.

Tim foreslog, at de designede en kulfibermonocoque I takt med at projektet tog form, voksede ideen om at opbygge et nyt dansk bilmærke og en fuldstændig racerbil.

I foråret 2016 blev Agile Automotive etableret, og året efter præsenterede firmaet en Agile SCX med Lotusteknik. I sommeren 2018 stod Agile SCX’en klar med en moderne drivlinje fra Ford med 225 hk og Agileteknik. Nu står den første kundebil klar:

- Udviklingsfasen er afsluttet, og nu starter produktionen op af den lynhurtige Agile SCX-sportsvogn i kulfiber. Vi starter på det danske marked, hvor den første bil allerede er solgt. På sigt er ambitionen uden tvivl at ramme det internationale marked, hvor Agile SCX skal ud og slå konkurrenterne, siger CTO i Agile Automotive Tim M. Hansen, der har dedikeret al sin viden inden for kulfiber til Agile Automotive.

Agile SCX er udviklet i samarbejde med de danske universiteter AAU, AU, DTU og SDU samt House of Composites ApS.

Agile SCX er et dansk racerbilsprojekt, og derfor er der så vidt muligt benyttet danskproducerede dele. Dog har man hos Agile Automotive også fokuseret på at anvende standardkomponenter, for at gøre det lettere og billigere for kunderne at servicere bilen.

Ford motor

Bilen kommer med en moderne Ford turbomotor og tilhørende gearkasse samt trækaksler og kan, takket være sit moderne design helt i kulfiber og sine potente formel-evner, accelerere fra 0-100 km/t på blot 3 sekunder. 

- Agile SCX kan følge med de vildeste biler på racerbanen, men koster ikke nær så meget, hvilket gør den attraktiv for kyndige fartentusiaster. Det er en intens fartoplevelse at køre i en så lav og åben bil, hvor du ser affjedringen arbejde for dig, siger salgs- og marketingansvarlige hos Agile Automotive, Christina Beatrice Honoré og fortsætter:

- Bilen er uden alle de moderne teknologiske hjælpesystemer, der ofte fjerner den rå oplevelse af køreglæde og kørerespons. Bilen er dog stadig så letkørt, at den præsterer fremragende til et city- eller strandvejscruise

De næste biler

Når den første bil er rullet ud af fabrikken, går Agile Automotive i gang med at producere yderligere to biler til det danske marked, som forventes klar i 1. kvartal 2021, og dernæst yderligere fire biler, som kører ud til de første kunder ultimo 2021. bauer

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089