23948sdkhjf

Tildelt aircon-pris for sjette gang

Waeco hædret for sjette gang i træk for sine aircon-produkter.

HÆDER Der er efterhånden trangt på hylden med priser og udmærkelser hos Waeco, som netop har vundet prisen "Best Brand" for deres produkter til klimaværkstedet. Det er sjette gang i træk, at det sker, og det er noget, som også vækker glæde i virksomhedens danske afdeling i Taulov ved Fredericia.

- Dét, som gør den her pris så ganske særlig, er, at den er givet af folk, som arbejder med vores maskiner og produkter til daglig. Det er den bedste blåstempling, vi kan få, siger Dometic Waecos danske direktør, Per Flensted.

Vinder på flere parametre

Det er læserne af det tyske værkstedsblad Werkstatt Aktuell, som, i samarbejde med ekspertorganisationen Dekra, har udpeget de bedste produkter og services indenfor bilindustrien. Waeco løb med sejren i kategorien "Air conditioning service units", hvor Waecos ASC-serie indenfor fyldestationer i mange år har leveret systemer til servicering af klimaanlæg til både R134a og R1234yf-kølemidler.

- Noget af det, som vores udviklingsafdeling har arbejdet benhårdt på gennem årene, er at lave fyldestationer, der vinder på brugervenlighed, effektivitet og bæredygtighed. På rigtig mange klimaværksteder har man i dag fået øjnene op for, at det giver god mening at investere i en fyldestation, som vinder på disse parametre, siger Per Flensted og fremhæver den såkaldte LowEmission-teknologi, der sikrer en næsten 100 procent genanvendelse af kølemidlet.

I skyggen af corona

Årets prisuddeling har stået i skyggen af corona og selve den personlige prisoverrækkelse blev aflyst. I stedet modtog Waeco beskeden via mail.

- Selvfølgelig ville vi allerhelst have modtaget prisen under lidt mere festlige former, men det rokker nu ikke ved, at vi er umådeligt glade for prisen, siger Per Flensted.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.144