23948sdkhjf

Lak til elbiler skal tørre hurtigt ved lav varme

Det er vigtigt for autolakererierne at vælge leverandører, der har produkter tilpasset problematikken omkring elbilers krav om lav varmepåvirkning.

VIDEN Der bliver solgt stadig flere el- og hybridbiler, og de lander før eller siden også hos landets autolakerere. Elbilernes batterier tåler ikke høj varmepåvirkning, som de risikerer i malerkabinerne. Derfor er det vigtigt, at autolakererne er opmærksomme på procedurerne på værkstedet - og dermed også på produkter og deres leverandører.

Det handler med andre ord om at sikre sig lakeringssystemer, der er velegnede til brug ved sikre reparationer af elektriske- og hybridkøretøjer. Sidegevinsten er lavt energiforbrug til mindre opvarmning.

Ifølge konsulentfirmaet McKinsey steg salget af batteridrevne elektriske biler og plug-in hybridkøretøjer i Europa med 44% fra 2018 til 2019 til mere end 600.000 køretøjer. Herhjemme er der i årets første ni måneder solgt i alt 7547 el- og hybridbiler. Det er 94 procent flere end i samme periode af 2019.

Værkstederne skal altså være klar til at håndtere alternative køretøjer, og, alt afhængig af bilfabrikanten, også forskellige øvre temperaturgrænser, når det gælder tørring af lakken efter reparationer.

Lakeringsindustrien stræber efter at udføre perfekte reparationer af elektriske- og hybridkøretøjer selv ved lave temperaturer, fortæller Harald Klöckner, Standox Training Leader for Europa, Mellemøsten og Afrika.

- Inden arbejdet påbegyndes, skal strømmen til højspændingssystemet afbrydes. Dette må kun gøres af folk, der er uddannet til det. Samtidig er batterierne i disse køretøjer følsomme overfor ekstreme temperaturer. Alt afhængig af bilfabrikant skal man overholde de forskellige maksimumtemperaturer i sprøjtekabinen samt den øvre grænse for, hvor længe man må tørre lakken, siger Harald Klöckner.

I den alment benyttede lithium-ion batteriteknologi medfører ekstrem varme for tidlig afladning af batteriet. Man kan hurtigt nå op på kritiske temperaturer for batterier på 60 grader eller mere, når man tørrer lakeringsarbejde maskinelt.

Firedobling ved tidshalvering


Lakeringssystemet Xtreme System fra Standox er blandt de produkter, der sikrer gode resultater efter reparationer selv ved lave tørretemperaturer, som kan garantere sikre reparationer af elektriske- og hybridkøretøjer. Med Xtreme kan lakereren benytte energibesparende tørring i 45-60 minutter ved 20°C eller 15 minutter ved 40°C.

Komponenter samarbejder


Fordelene ved Xtreme System opnås især ved at benytte alle komponenterne i systemet sammen, idet hvert enkelt af de individuelle produkter i systemet supplerer hinanden. Ligesom det er tilfældet med Standoblue Basecoat, så kan komponenterne fra Xtreme System - inklusiv VOC Xtreme Wet-on-Wet Filler U7650 og VOC Xtreme Filler U7600 - anvendes i én påføring. VOC Xtreme Filler U7600 kan påføres i op til fire sprøjtelag uden mellemafluftning. Den nye VOC Xtreme-Plus Clear K9600 kan desuden anvendes fleksibelt til halvanden eller to lakeringer, uden at bruge tid på mellemafluftninger. Derudover vil værkstederne kunne høste endnu en fordel, ved at anvende dette system uden maskiniel tørring, nemlig en energibesparelse på op til 70 procent, oplyser Standox.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094