23948sdkhjf

På jagt efter servicedata for bilejer

Digitalservicebook hjalp en bilejer med at finde servicedata hos Skoda og anslår at have gjort bilen 15.000 kroner mere værd.

BILDATA Da Christian Holm Diget for første gang fik lavet service på sin Skoda Octavia fra 2016 på et frit værksted her i 2020, kunne hverken han eller værkstedet finde bilens servicebog. Han kontaktede derfor den Skoda-forhandler, som i 2018 lavede service på bilen og fik at vide, at servicebogen er digital og fik en PDF af det udførte service.

- Man får så meget at vide ved køb af en ny bil, at jeg nok ikke har bidt mærke i, at servicebogen var digital. Det er jo rart at have en servicebog med stempler og fuldt overblik, og jeg ville gerne have styr på min bils data, siger Christian Holm Diget til Motor-magasinet. Han har intet at udsætte på Skoda-forhandleren, som han kalder fænomenalt god og siden har købt en Skoda mere af til familien.

Christian Holm Diget, der selv har en it-erhvervsbaggrund, googlede og tog kontakt til Digitalservicebog, der oprettede ham og bilen på e-Boks og tog kontakt til Skoda med anmodning om at få overført bilens servicedata. Dermed har Christian Holm Diget nu reelt selv adgang til bilens servicedata via en online servicebog, der er synlig for også de frie værksteder, og som kan overdrages til en ny ejer ved salg. Det anslår Digitalservicebook og Christian Holm Diget har gjort bilen cirka 15.000 kroner mere værd ved salg.

Digitalservicebook oplyser, at 13 bilmærker i dag helt er overgået til egne digitale servicebøger, som bilejeren ofte ikke umiddelbart har adgang til eller ikke ved findes. Alene i 2020 er over 100.000 digitale dokumenter gjort tilgængelige for bilejere via samarbejdet mellem e-Boks og Digitalservicebook.com.

- Det er et stort arbejde at indhente data, men det er nødvendigt, som også historien om Christians Skoda viser. Bilejerne ønsker en servicebog og retten til deres data, siger Martin Jensen, indehaver af Digitalservicebook.com.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109