23948sdkhjf

Renault fører Europas elbilmarked

Volkswagen skruer op for omstillingen til at blive den førende elbil-koncern.

BILPRODUKTION Elbilmarkedet i Europa buldrer derudaf. I alt er der registreret 507.833 elbiler år til dato. Det er et plus på 70 % i forhold til sidste år på samme tid. Men selvom der er gang i elbilerne, udgør de stadig kun 4.58 % af det samlede antal producerede biler.

Renault oplyser, at bilproducenten har taget føringen med en markedsandel på 16.4 %, efterfuldt af Tesla med 13.2 % og VW med 12.5 %. Mens både Renault og VW går markant frem (74% og 158 %), må Tesla notere et fald på 14 %.

Kigger man på modelniveau er Renault Zoe i front i Europa med over 74.000 solgte (14,7 %) Tesla model 3 har solgt lidt over 51.000 styks (10.1 % ) mens Hyundai Kona napper 3. pladsen med knap 31.000 solgte biler (6.1 %).

Volkswagen vil være størst

Volkswagen-koncernen vil være størst på elbiler og sætter nu endnu mere fart på omstillingen af sin mobilitetskoncern og investerer 73 milliarder euro i elektrisk mobilitet, hybridteknologi og digitalisering over de næste fem år.

Udgifterne til nye produktionsfaciliteter samt forskning i og udvikling af fremtidens teknologier øges dermed fra 40 til 50 % af de samlede udgifter på ca. 150 milliarder euro.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.152