23948sdkhjf

Kæde kommer til tops på Trustpilot

Kundetilfredsheden er tårnhøj hos Danmarks første og ældste værkstedskæde, Din Bilpartner, efter tilmelding på forbrugersitet Trustpilot.

KUNDEANALYSE Selv om man er ældre, behøver man ikke være svagelig. Det er værkstedskæden Din Bilpartner et klart bevis på. For som landets første og ældste værkstedskæde, der i år runder 35 år, er kundetilfredsheden helt i top.

Det er kædechef Jakob Knudsen naturligvis stolt af.

- Kunderne fortæller gerne om deres gode oplevelser hos vores værksteder. Siden vi kom på kundeanmeldelsesportalen Trustpilot tidligere i år, har mere end 4.000 kunder bedømt os. Og de er meget positive. Faktisk er hele 95 % så tilfredse, at de giver det maksimale antal stjerner. Det er vi meget glade og taknemmelige for, og det viser, at vores værksteder hver dag gør deres ypperste for at yde kunderne den bedste service, siger Jacob Knudsen. Han tilføjer, at værkstederne både er effektive, hurtige og kvalitetsbevidste:

- Vi ved godt, at det er irriterende at have bilen på værksted, og derfor gør vi alt, hvad vi kan for at få bilerne godt og hurtigt videre, så kunderne kan få friheden tilbage, siger Jakob Knudsen.

Nyt facadeprogram udrulles

Det var i 1985, at Danmarks første frie værkstedskæde, Din Bilpartner, blev grundlagt. Kæden er i dag hos autogrossisten FTZ Autodele & Værktøj A/S og kendt for sit kvalitetsprogram.

Det var Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, CAD, som i dag hedder Dansk Bilbrancheråd, der dannede kæden for de værksteder, der ønskede en fælles markedsføring under et ensartet udtryk. Og netop det ensartede udtryk er i dag et centralt punkt i Din Bilpartner-kæden, der i 2018 lancerede et nyt facadeprogram, som er i fuld gang med at blive implementeret blandt kædens medlemmer.

Jakob Knudsen er stolt af, at Din Bilpartner-kæden har formået at udvikle og forny sig gennem mere end tre årtier.

- Nogle af vores mere end 150 værksteder har været med i alle 35 år, flere har været med i mange år og der kommer hele tiden nye værksteder til, som vælger os som kæde, fordi vi stiller høje krav til kvaliteten af arbejdet, og fordi vi har et ensartet og moderne udtryk, som de kan se sig selv i, fortællerJakob Knudsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109