23948sdkhjf

Takseringshjælp.dk med i autoskadebranchen

SKAD ser frem til samarbejdet med virksomheden, der har specialiseret sig i at hjælpe værksteder med korrekt taksering af skadede biler.

SAMARBEJDE Virksomheden Takseringshjælp.dk har valgt at blive medlem af brancheforeningen SKAD for både at stå stærkere overfor udfordringer samt for at blive en del af den store udviklingsproces, der løbende arbejdes med i autoskadebranchen.

Takseringshjælp.dk blev startet i 2017 af Kasper Kristensen i Haderslev. Det er en privat undervisnings- og konsulentvirksomhed, der siden starten desuden har haft travlt med at hjælpe autoværksteder, karrosseriværksteder og autolakerere med at udarbejde korrekte tilbud ved reparation af forsikringsskader.

I takt med at biler bliver mere og mere avancerede, er skadesopgørelse og korrekt reparation en voksende udfordring. Dette kræver tæt samarbejde og en stadig kompetenceudvikling indenfor SKAD-kredsen, som i årevis har sat trafiksikkerhed og kvalitet i højsædet.

- I SKAD byder vi Takseringshjælp.dk hjerteligt velkommen og ser frem til et godt samarbejde hos os i brancheforeningen, der jo samler den frie autoskadebranche, som omfatter både autolakerere, karrosseriværksteder og andre aktører der arbejder med autoskader.

- Takseringshjælp.dk kan være en vigtig part i denne udvikling, da netop korrekte opgørelser af skader, med alle nødvendige forhold i orden, er grundlaget for, at bilisterne modtager en bil tilbage, som de kan stole på, er i orden, siger direktør i SKAD, Thomas Krebs.

Han tilføjer, at der ydermere stilles skarpt på de forsikringsselskaber og aktører, der kontinuerligt presser værksteder til at hoppe over, hvor gærdet er lavest, i skadesarbejdet. Her mener SKAD, at det kræver kompetence og efteruddannelse hos taksatorer at kunne forholde sig fagligt korrekt til en skade, hvilket brancheforeningen mener desværre ikke altid er tilfældet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109