23948sdkhjf

Byens Bilpleje tilbagekøbt af tidligere ejere

Byens Bilpleje.com skifter hænder fra kapitalfonden Procuritas til de tidligere ejere, som hele tiden har været aktive i ledelsen.

Den svenske kapitalfond Procuritas sælger alle sine aktier i Byens Bilpleje til de oprindelige ejere, som nu overtager majoriteten af selskabet.

Køberne er Dennis Odgaard og Morten Kollerup Nielsen, som siden salget til Procuritas i 2018, har været aktionærer i selskabet og stået bag driften af Byens Bilpleje.com.

- Vi har været meget glade for samarbejdet omkring Byens Bilpleje.com, men den uforudsigelige markedssituation i bilbranchen rokker ved tidshorisonten i investeringen. Og det er årsagen til, at vi gerne vil fokusere på andre investeringer i vores portefølje, siger Mattias Feiff, der er ansvarlig Partner i Procuritas.

Lukker afdelinger

Byens Bilpleje landede i 2021 et resultat på minus 4,3 millioner kroner. Året før var bundlinjen et plus på 6,8 millioner kroner. Dennis Odgaard, CEO i Byens Bilpleje, oplyser, at på trods af et svært marked er strategien uændret:

- På grund af de ekstraordinære omstændigheder med covid 19 og den ukrainske krig, har det været nødvendigt at konsolidere forretningen, og vi har lukket flere afdelinger for at tilpasse os de nuværende markedsforhold. Strategien for Byens Bilpleje.com forbliver uændret, vores mål er dog at udvide konceptet til at blive markedsleder i Norden, primært gennem organisk vækst og levering af førsteklasses service til vores eksisterende og fremtidige nye kunder, siger han og fortsætter:

Strategien for Byens Bilpleje.com forbliver uændret, vores mål er dog at udvide konceptet til at blive markedsleder i Norden Dennis Odgaard, CEO i Byens Bilpleje.com

- Vi har været meget glade for samarbejdet med Procuritas. Partnerskabet har været godt og Procuritas har været en meget kompetent og professionel partner i vores rejse for at udvide forretningen i løbet af de seneste år."

Selskabets anden ejer, Morten Kollerup Nielsen, udtaler:

- Krisen i bilindustrien påvirker vores forretning. Samtidig oplever vi markant stigende omkostninger til energi og transport. Men vi er også i en særlig situation, som forhåbentlig vil ændre sig. Vi er lykkedes med at tilpasse os den nye situation og fortsætter med at have en sund forretning, og så snart situationen normaliseres, har vi en meget stærk position i markedet til at fortsætte vores vækst.

Om Byens Bilpleje.com

  • Landsdækkende bilplejekæde med speciale kosmetisk klargøring, autolakering, undervognsbehandling samt smart repair løsninger.
  • 55 afdelinger i Danmark.
  • 8 afdelinger i Sverige.
  • 430 medarbejdere i alt.
  • Forventet omsætning i 2022 - 280 mio. DKK
Se nøgletal for:
Læs mere om: bilpleje rustbeskyttelse
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.587