23948sdkhjf

UGENS LEDER Hvor langt holder de grønne ambitioner?

Der er pludseligt er opstået splid blandt de europæiske lande om den planlagte udfasning af fossilbiler - er det i realiteten udtryk for dobbeltmoral, funderer Motor-magasinets Flemming Haslund.

HVOR LANGT HOLDER de grønne ambitioner, når det kommer til stykket? Måske ikke længere end til det begynder at gøre ondt.

SÅDAN KUNNE DET tolkes, når der pludseligt er opstået splid blandt de europæiske lande om den planlagte udfasning af fossilbiler - fællesbetegnelsen for biler med stempelmotorer på benzin og diesel. Indtil denne uge var der i hvert fald udadtil enighed om, at år 2035 er skæringstidspunktet – herefter skulle det være forbudt at sælge nye fossilbiler.

MEN NU STILLER syv lande med Tyskland og Italien sig i spidsen for et andet forslag – nemlig at give mulighed for videre produktion og salg af biler med stempelmotorer, der kan køre på syntetiske, CO2-neutrale brændstoffer – grøn benzin, som nogle siger.

SÅLEDES SAGDE DEN tyske transportminister Volker Wissing mandag: - Et forbud mod forbrændingsmotorer, når de kan køre på en klimaneutral måde, synes at være en forkert tilgang for os.

SÅ DER ARBEJDES fortsat på at finde en måde at holde liv i stempelmotorer – her altså på politisk niveau med et teknisk argument.

MEN DER UDVIKLES også andre metoder, blandt dem brint. Ganske vidst kan brint næppe holde liv i stempelmotoren – men brintbilen er et alternativ til elbilen, som vi kender den. En almindelig elbil drives jo af en elmotor, der får sin energi fra et batteri, men med forholdsvis kort rækkevidde som en ulempe.

ET ALTERNATIV ER derfor brintbilen, der ligeledes drives af en elmotor, der imidlertid får sin energi fra en brændselscelle på brint. Og her er der nærmest ingen grænse for rækkevidde.

EN STOR DEL af autobranchen – inkl. producenter på eftermarkedet – glæder sig over brints muligheder. Brint ser dog ikke ud til endnu at være nået til politikernes bord.

 
Der arbejdes fortsat på at finde en måde at holde liv i stempelmotorer – her altså på politisk niveau med et teknisk argument.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142