23948sdkhjf

Norge freder elbilerne

Den norske regering har vedtaget at frede elbiler til udgangen af 2017.
AFGIFTER Den norske regering har fredet elbiler til udgangen af 2017. I Norge er elbiler fritaget for registreringsafgifter, ejerafgifter og moms.

Klimaforliget fra 2012 gav politikerne mulighed for at stoppe tilskuddene, efter 50.000 biler var registreret. Bil nummer 50.000 rullede ud på vejene i april, men blandt de blå regeringspartier er der bred enighed om at fortsætte.

Regeringspartierne mener at den nye aftale baner vejen for en grøn omlægning af transportsektoren, så denne bidrager positivt til at Norge når målet om 40 procent reduktion i CO2 udledningen inden 2030, som det er aftale i Klimaforliget.

Klimaforliget blev i 2012 forhandlet på plads af en regering ledet af Socialdemokraterne.

Det norske afgiftssystem fungerer i grove træk som det danske. Men aftalen sikrer, at det samlede provenutab bliver minimalt.

De klimavenlige tiltag finansieres gennem en omlægning af det norske afgiftssystem ved gradvist at vægte CO2- og Nox-komponenterne højere. Ændringerne indfases gradvist fra 2016. Desuden er der indbygget værktøjer som tager højde for teknologispring og sikrer en gradvis overgang vil en klimabaseret afgiftssystem.

Elbilsproducenten Tesla er tilfreds med aftalen.

- Det er glædeligt, at de norske politikere tager ansvar og adresserer befolkningens bekymringer, ved at vise, at det naturligvis er muligt at ændre afgiftssystemet i en klimavenlig retning, siger Teslas Skandinaviske talsmand, Esben Pedersen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14