23948sdkhjf

KP Biler skifter til CarPeople

Værkstedskæden vil vokse fra i dag 42 medlemmer til at blive landsdækkende med mindst 70 medlemmer inden udgangen af 2021.
VÆRKSTEDER Efter fem år som uafhængigt værksted er Kim Petersen og resten af holdet bag KP Biler i Esbjerg Nord fra årsskiftet blevet en del af værkstedskæden CarPeople.
Virksomheden har eksisteret ni år på Oddesundvej og startede op som en del af en anden kæde. I de seneste måneder har KP Biler sonderet markedet for igen at blive en del af et stærkt fagfællesskab, og efter flere møder faldt valget på CarPeople, oplyser kæden i en pressemeddelelse.
- CarPeople er det helt rette match for os, fordi de giver os en stor grad af frihed og selvbestemmelse. Det er meget vigtigt for os, at vi kan fortsætte med vores navn og ikke skal ændre faste arbejdsrutiner. Til gengæld får vi mange nye muligheder, som kommer vores kunder til gavn, som for eksempel gratis vejhjælp til alle, der får serviceret bilen hos os, fortæller Kim Petersen, indehaver af KP Biler.
Omfattende uddannelse
CarPeople er blandt andet ved at etablere landets mest omfattende uddannelse i el- og hybridbiler for mekanikere, hvilket på sigt giver KP Biler en stor ekspertise på området.
Samtidig tilbyder KP Biler nu attraktive leasingløsninger på nye biler til kunderne.
- Vi reparerer og servicerer alle bilmærker, og det sker en gang imellem, at vi støder på fejl, der er unikke for netop den bilmodel, som vi har svært ved at løse. Nu har vi et stærkt hold af eksperter i ryggen, som vi altid kan søge hjælp hos, siger Kim Petersen.
Store ambitioner
På hovedkontoret i Odense er der stor tilfredshed med, at KP Biler nu er blevet en del af CarPeople familien, og at Esbjerg er kommet med på landkortet i CarPeople.
- KP Biler er et flot og veldrevet bilhus, der deler CarPeoples værdier om kvalitet, ordentlighed og enormt god service. Kim er samtidig en ambitiøs virksomhedsejer, som stemmer fuldt ud overens med det fælles mindset vi har i CarPeople, fortæller Finn Thomsen, kædechef i CarPeople.
CarPeople har på blot et år øget antallet af medlemsværksteder med over 70 procent, og kæden tæller nu 42 medlemmer. Ambitionen er at være landsdækkende med mindst 70 medlemmer inden udgangen af 2021.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126