23948sdkhjf

Vinder i brancheanalyse

Kapital-lakkæden pierre.dk jubler over førsteplads.
Europas største kapital-lakkæde, Kolding-baserede pierre.dk, har netop hentet en klar førsteplads i en brancheanalyse omkring vækst, hvor en lang række virksomheder er blevet vurderet på baggrund af de seneste tre års nøgletal.

Det er analysefirmaet Business Intelligence Agency, som for ErhvervsBladet har foretaget brancheanalysen inden for autolakerer, pladeværksteder og karrosseri-opbyggere. Og selv om branchen i almindelighed er præget af store udfordringer og omkostninger, så stikker pierre.dk Autolakering A/S klart ud i den sammenhæng.

Selskabet, der er stiftet af Pierre Legarth i 1985, kommer ifølge ErhvervsBladet ind som en klar vækstvinder blandt autolakerere i brancheanalysen.

Selskabet præsterede i det regnskabsår, der sluttede 31. august 2009 en bruttofortjeneste på 54 millioner kroner, hvilket er en fremgang på ti procent i forhold til året før.

Det resulterede i et overskud på 9,7 millioner kroner, og Pierre Legarth er overbevist om, at selskabets 2010-regnskab bliver endnu bedre.

- Vi vækster fortsat, og har senest overtaget værksteder fra det fallerede Totempo-projekt, og i Nyborg har vi netop opkøbt et lak-center. Vi får i gennemsnit to henvendelser dagligt fra værkstedsejere, der gerne vil sælge til os, fortæller Pierre Legarth.

Selskabet laver cirka 70.000 årlige lakeringer samt har 20 afdelinger og 300 medarbejdere fordelt over hele landet.

- Vi har så småt rettet blikket mod både Tyskland og Sverige, men et af de helt grundlæggende principper i min virksomhed har altid været kontrolleret vækst. Og begge markeder er selvfølgelig interessante for os, og vi skal ikke til at opfinde en ny måde at gøre tingene på, bare fordi vi går uden for landets grænser, påpeger direktøren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078