23948sdkhjf

Finanslovaftale med længere momsfrist

Regeringens aftale med Venstre og Konservative fremrykker en række skatte- og afgiftslettelser.
Værksteder kan se frem til længere momskredit næste år. Regeringens finanslovsaftale med Venstre og Det konservative Folkeparti afsætter 120 millioner kroner til længere frist for indbetaling af moms for virksomheder, der har en årlig omsætning mellem 1 og 5 millioner kroner.

Det rækker formentlig til fem dage længere kredit for firmaer, der afregner månedligt. Det er nemlig et forslag fra EU-Kommissionen om ens momsfrister, som skatteminister Holger K. Nielsen (SF) ellers har sagt nej til i Bryssel.

Videre fremrykkes allerede aftalte skatte- og afgiftslempelser fra vækstplanen med et år, så de gennemføres i 2014. Det drejer sig om lettelser for 760 millioner kroner.

Den aftalte forhøjelse af jobfradraget (lettelse af indkomstskat) indfases allerede fra 2014, hvor der tillige ydes et ekstra fradrag til enlige forsørgere.

Billigere egenforsikring

Selvstændigt erhvervsdrivendes omkostninger til egenforsikring ligestilles med tilsvarende omkostninger til forsikringer af ansatte per 1. januar 2014, hvilket koster staten 55 millioner kroner.

Der bevilges 322 millioner kroner ekstra til jobrotation, der kommer på 1,2 milliarder kroner i 2014.

Den grønne omstilling får 200 millioner kroner årligt til og med 2017 blandt andet til udvikling af grønne teknologier.

De fem partier (S, R, SF, V og K) er enige om et tilskud på 1,1 milliarder kroner til anlæg af en letbane i Odense til 2,4 milliarder kroner.

Social dumping

Endelig afsættes årligt 74 millioner kroner (i alt knap 296 millioner kroner) i firårsperioden 2014-2017 til indsats mod "social dumping gennem målrettet myndighedsindsats," som det hedder.

Pengene fordeles til tre områder:

1) Styrket og fokuseret myndighedsindsats.

2) Bedre bilateralt samarbejde med myndigheder i andre lande.

3) Kontrol med ulovlig cabotagekørsel.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095