23948sdkhjf

Nissans glidende elbil

BladeGlider er et bud på den fremtidige retning for udviklingen af Nissans elbiler og en udforskende prototype på en kommende produktionsmodel.
Nissan har udviklet den specielle bil med den unikke konstruktion for at give føreren og passagererne en bæredygtig køreglæde og en frisk køreoplevelse i en elbil baseret på teknologi uden mage og eksotisk styling.

At viske tavlen ren var udgangspunktet for dette projekt, der blev ledet af Francois Bancon, division general manager i produktstrategi og -planlægning hos Nissan.

- Målet var at revolutionere bilens konstruktion for at fremtvinge nye følelser, tilvejebringe ny værdi, og gøre det synligt for forbrugerne, hvordan nul-emissions-mobilitet kan bidrage til at redefinere vores opfattelse af bilens grundlæggende elementer, siger Francois Bancon om BladeGlider, der har sine konceptuelle rødder i to luftbaserede billeder: et svæveflys himmelflyvende, stille, panoramiske frihed og et højtydende flys triangulære form med en “fejende vinge".

Radikal konstruktion

Med dens smalle letvægtsfront med en sporvidde på 1,0 meter og et bredt, stabilt bagparti ligner BladeGlider noget fra et pilotprojekt. Men den radikale konstruktion er kogt ned til aerodynamik og balance.

Ved at have forhjulene placeret tæt sammen nedsættes luftmodstanden og øger manøvredygtigheden, hvilket resulterer i god fremdrift i sving understøttet af dens 30/70 vægtfordelings ratio foran og bagpå. Aerodynamisk downforce skabes af den yderst stive men dog lette kulfiberundervogn, hvorfor der ikke er luftmodstandsskabende vinger.

BladeGlider deler bæredygtige, konstruktionsmæssige værdier med både Nissan Leaf og Nissan ZEOD RC (nul-emissions-racerbil), som vil få sin debut ved næste års 24-timers-løb i Le Mans. Drivkraften til den avancerede Nissan stammer fra den samme batteriteknologi, der benyttes i Nissan Leaf.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078