Bonhams sætter sjælden Ferrari på auktion
Bilen er udstyret med en 4.9 liters V12-motor, der udvikler 330 hk, og det var i sin tid kun de allerbedste racerkørere, der fik lov til at køre i den. En af dem var Jose Froilan Gonzalez fra Argentina og Umberto Maglioli fra Italien.
375-Plus-modellen deltog i Le Mans og på Silverstone samt det fem dage lange gadeløb Carrera PanAmericana, der gik gennem Mexico. Her opnåede Umberto Maglioli en gennemsnitlig hastighed på imponerende 173 km/t. Hans Ferrari 375-Plus kørte gennemsnitligt med 240 km/t i mere end fem timer gennem den sidste del af løbet.
Bil 0834 AM, som Bonhams snart udbyder på auktion, blev i 1954 kørt af Umberto Maglioli i Mille Miglia og af Jose Froilan Gonzalez på Silverstone, hvor han vandt.
Senere blev bilen overtaget af Jim Kimberly fra USA, som solgte den videre til Howard Hively, en Cadillac-forhandler fra Ohio.
Philip Kantor, leder af Bonhams afdeling for personbiler i Europa, siger:
-Vi er beærede over at være udvalgt til at sælge denne vidunderlige bil, som repræsenterer en vigtig tidlig periode i Ferraris racerlegende. Det er meget sjældent, at en Ferrari team-bil med en kontinuert historie og ubestridt identitet kommer til salg på en offentlig auktion. Vi tror, det vil skabe stor interesse fra hele verden.