Digital skrotattest forsinket på 8. måned
Selv om der er gået knap otte måneder, siden en prøveversion skulle have været klar, så har det offentlige stadig ikke digitaliseret skrotningsattesten. Autogenbruger og politiker kritiserer især Miljøstyrelsen for forsinkelsen.
2
Billeder
Børge Madsen fra Dansk Autogenbrug oplever, at Miljøstyrelsen virker underbemandet i flere sager om autogenbrug, og den digitale skrotningsattest er ingen undtagelse.
Af Henrik Nordstrøm Mortensen
Den digitale skrotningsattest har mildest talt ikke fået en pæn fødsel. Det mener i hvert fald flere branchefolk, som Motor-magasinet har talt med. Attesten bruges, når en bilejer vil aflevere sin bil hos en autogenbruger, hvorefter der bliver udstedt en attest, der blandt andet dokumenterer, hvem bilejeren er og som viser en godtgørelse.
En af dem, som har været med på sidelinjen hele vejen er Børge Madsen, der er direktør i Dansk Autogenbrug. Han vil sammen med søsterorganisationen Bilgenbrug Danmark holde fællesmøde sammen med Miljøordningen for biler om netop den digitale skrotattest.
- Vi oplever desværre, at Miljøstyrelsen, som har ansvaret for, at det her system kommer op at køre, er underbemandet. Det kommer til udtryk i både den her sag og i flere andre sammenhænge, når vi taler autogenbrug, siger Børge Madsen.
Tidligere har Miljøstyrelsen forklaret sig med, at forsinkelsen skyldes, at skrotningsordningen er flyttet fra Dansk Bilimport (DBI) og til Dansk Producent Ansvar (DPA), der skal stå for at udvikle platformen til den digitale attest.
Yderst problematisk
Hos DPA er kompleksiteten blevet begrundet med, at man både skal indhente data fra Skat, ophuggere, forsikringsselskaber, politi, kommuner, Miljøstyrelsen, interessereorganisationer og FDM. Men på Christiansborg sætter forsinkelsen tålmodigheden på prøve, og Pia Adelsteen, der er miljøordfører for Dansk Folkeparti, er klar i mælet:
- Det er ’imponerende’, at prøveudgaven ikke en gang er klar endnu. Det er ikke i orden. Man sidder lidt med følelsen af, at så snart det offentlige skal udvikle et it-projekt, så går det galt eller bliver forsinket som her, og det er jo yderst problematisk, siger Pia Adelsteen.
Skrotningsattest - i kort form:
Den digitale skrotningsattest skulle have været klar i en testversion 1. oktober 2015 og som endelig version 1. januar 2016. Men foreløbigt er ingen af delene klar. Den 1. august 2015 overtog Dansk Producent Ansvar (DPA) ansvaret for udviklingen af systemet fra et sekretariat hos De Danske Bilimportører – også kendt som Miljøordning for biler.
Den digitale skrotningsattest forventes at kunne spare fire millioner kroner årligt. Lige nu ligger de årlige driftsomkostninger for administrationen på knap seks millioner kroner. I dag foregår det sådan, at når bilejere afleverer bilen til autoophuggeren, skal registreringsattesten medbringes. Hvis bilen er afmeldt og nummerpladerne er afleveret hos Skat, skal man medbringe dokumentation for, hvornår bilen er afmeldt. Det kan være registreringsattesten med Skats påtegning på bagsiden eller en særskilt blanket, som Skat har udleveret, da nummerpladerne blev afleveret. Når bilen afleveres hos ophuggeren, skal ophuggeren udstede en skrotningsattest, der underskrives af ophuggeren og af bilens ejer.
Som ejer af bilen kan man underskrive en transport på bagsiden af skrotningsattesten, og ophuggeren udbetaler dernæst godtgørelsen fratrukket prisen for ophugning og skrotning af bilen. Ophuggeren skal udlevere en kopi af skrotningsattesten til bilejeren.
Hovedreglen er, at en skrotningsattest skal underskrives af den sidst registrerede ejer, før der kan udbetales skrotningsgodtgørelse. Det er især på det punkt, at den digitale løsning skal sikre, at godtgørelsen udbetales korrekt og til den rette person.
Den digitale skrotningsattest skulle have været klar i en testversion 1. oktober 2015 og som endelig version 1. januar 2016. Men foreløbigt er ingen af delene klar. Den 1. august 2015 overtog Dansk Producent Ansvar (DPA) ansvaret for udviklingen af systemet fra et sekretariat hos De Danske Bilimportører – også kendt som Miljøordning for biler.
Den digitale skrotningsattest forventes at kunne spare fire millioner kroner årligt. Lige nu ligger de årlige driftsomkostninger for administrationen på knap seks millioner kroner. I dag foregår det sådan, at når bilejere afleverer bilen til autoophuggeren, skal registreringsattesten medbringes. Hvis bilen er afmeldt og nummerpladerne er afleveret hos Skat, skal man medbringe dokumentation for, hvornår bilen er afmeldt. Det kan være registreringsattesten med Skats påtegning på bagsiden eller en særskilt blanket, som Skat har udleveret, da nummerpladerne blev afleveret. Når bilen afleveres hos ophuggeren, skal ophuggeren udstede en skrotningsattest, der underskrives af ophuggeren og af bilens ejer.
Som ejer af bilen kan man underskrive en transport på bagsiden af skrotningsattesten, og ophuggeren udbetaler dernæst godtgørelsen fratrukket prisen for ophugning og skrotning af bilen. Ophuggeren skal udlevere en kopi af skrotningsattesten til bilejeren.
Hovedreglen er, at en skrotningsattest skal underskrives af den sidst registrerede ejer, før der kan udbetales skrotningsgodtgørelse. Det er især på det punkt, at den digitale løsning skal sikre, at godtgørelsen udbetales korrekt og til den rette person.
Driftsudgifter på seks millioner
Formelt set er det Miljøstyrelsen, som ejer det system, der på sigt skal blive til den digitale skrotningsattest. Selve udviklingen af systemet er placeret hos DPA, hvor Johnny Bøwig er direktør.
- Vi blev ikke spurgt om det forventede tidsforbrug, dengang man besluttede at digitalisere skrotningsattesten. Det skyldtes selvfølgelig dels, at udviklingen blev flyttet over til os, efter at forslaget var behandlet i Folketinget, og efter at Miljøstyrelsen havde lagt tidsplanen. Vi har dels heller ikke viden om, hvordan de omtalte datoer blev fastlagt, siger Johnny Bøwig.
Men kan det være rimeligt, at et system, der skulle have været klar i en testversion 1. oktober 2015 og i gang 1. januar 2016, endnu ikke er klart?
- Selvfølgelig er vi trætte af forsinkelsen, men vi arbejder ud fra det vidensgrundlag, vi har nu. Vi har netop afsluttet en større tur rundt i landet blandt autoophuggere, kommuner og andre, hvor vi har demonstreret en prototype på systemet. Men fordi konstruktion af systemet er forbundet med jura og behandlingen af data, så skal det gøres ordentligt, siger Johnny Bøwig.
Han fortæller i forlængelse, at de årlige driftsudgifter for administrationen ligger på mellem fem og seks millioner kroner.
- Det er rene driftsomkostninger, og vi tager ikke et særligt provenu, som tilfældet var med den oprindelige opsætning med De Danske Bilimportører. Samtidig har vi sikret, at organisationen og udviklerne på projektet blev reddet og ikke bare fyret. På den måde holder vi ordningen kørende, forklarer DPA-direktøren.
Forsigtig tidsplan
Direkte adspurgt vil Johnny Bøwig fortsat ikke sætte dato på, hvornår landets autogenbrugere kan forvente, at systemet er klar til brug. DPA deltager dog i denne uge på et fællesmøde med Dansk Autogenbrug og Bilgenbrug Danmark, hvor DPA vil fortælle nærmere om, hvordan projektet går.
- Dertil er vi som sagt i gang med at klarlægge brugen af data, både når vi taler ejerforhold og data på bilen. Det skal sikre, at eksempelvis en autoophugger ikke får adgang til data, han ikke må se, alt imens, at bilejeren skal have fuld klarhed over brugen af sine data, siger Johnny Bøwig og tilføjer:
- Jeg forventer, at vi afslutter vores analysearbejde på baggrund af vores tur rundt i landet inden for den næste måneds tid. Derefter vil vi tage skridt mod at lægge en forsigtig tidsplan, fortæller DPA-direktøren.
Hos Miljøstyrelsen fortæller Jens Michael Povlsen, der er ac-tekniker i Jord og Affald-afdelingen:
- Vi kan kun beklage, at systemet ikke er klar endnu. Overdragelsen af administratorrollen og udviklingen af IT-systemet til DPA har været langt mere besværlig, end vi og DPA havde regnet med, siger Jens Michael Povlsen til Motor-magasinet. Heller ikke han vil sige noget om en klardato.
