23948sdkhjf

Unge rollemodeller vækster bilkarriere.dk

Masser af likes og visninger på de sociale medier giver fart på Bilbranchens rekrutteringskampagne.
MARKEDSFØRING Der er fuld fart på Bilbranchens image- og rekrutteringskampagne, Bilkarriere.dk, der er godt på vej til at nå målene for 2016. Kampagnen blev lanceret i februar sidste år, og kampagnen har siden været i berøring med mange tusinde unge, der drømmer om en fremtid i autobranchen. Med en målrettet mediestrategi, og et nyt stærkt hold Facebook-ambassadører, bliver endnu flere unge opmærksomme på branchens uddannelses- og karrieremuligheder, skriver Bilbranchen i sit nyhedsbrev.

- Vi er godt på vej til at nå målene i vores medieplan, som sikrer synlighed på de medier, hvor målgruppen færdes. Det gælder blandt andet Facebook, Instagram, Google og Youtube, fortæller Hanne Baunkjær, chefkonsulent hos Bilbranchen.

Mere end 40.000 har allerede besøgt Bilkarriere.dk, og der har været fem millioner visninger i målgruppen. Der er over 3500 fans på Bilkarrieres Facebookside, og kampagnens film er blevet afspillet mere end 50.000 gange på diverse medier. Godt 900 unge er skrevet op i interessebanken, og Bilbranchen er løbende i kontakt med dem alle om branchens uddannelses- og jobmuligheder.

Jobportalen i vækst

Jobportalen på Bilkarriere.dk er også i vækst, og der er en stigning i både antallet af jobsøgende og virksomheder, der annoncerer på portalen. I alt er over 385 virksomheder oprettet i jobportalen, og næsten 7500 har besøgt jobportalen siden årets start. Heraf har cirka 10 procent valgt at oprette sig med en ”jobprofil”, hvorfra man kan oprette jobagenter, der automatisk matcher de jobsøgende med nye ledige stillinger. Medlemsvirksomheder hos Bilbranchen kan kvit og frit bruge jobportalen på Bilkarriere.dk til at søge efter talenter.

Gode Facebook-ambassadører

Der har i år været en intensiv markedsføring af lastvognsmekanikeruddannelsen med rollemodellen Rasmus fra Nyscan i front på Facebook, Google og Youtube. Indtil videre har aktiviteterne fået over 1,5 millioner visninger, 20.000 videoafspilninger og mere end 5500 kliks på information om uddannelsen.

På Bilkarrieres Facebookside har lastvognsmekanikeruddannelsen også fået stor opmærksomhed med rollemodellen Isabella, der er uddannet lastvognsmekaniker hos Volvo Truck Center. Isabella slog alle rekorder, da hun fik 1200 likes ved sit første opslag.

I alt fem rollemodeller fortæller ugentligt om deres hverdag i bilbranchen på kampagnens Facebookside.

- De unge er nogle rigtig gode ambassadører for branchen, og de besvarer kompetent de mange henvendelser fra andre unge, der ønsker at høre mere om deres uddannelser og jobs i bilbranchen, siger Hanne Baunkjær.

Ønsker flere SOME-ambassadører
Det er rift om de dygtige rollemodeller, og der er plads til flere, der har lyst til at fortælle andre unge på sociale medier, SOME, om deres arbejde i branchen. Så hvis virksomhed i autobranchen har en dygtig og udadvendt ung medarbejder, der kunne tænke sig at være med til at udbrede budskabet om uddannelses- og karrieremulighederne i branchen, så hører Bilbranchen gerne om det.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172