23948sdkhjf

Alternative dele kan også certificeres

SKAD slår til lyd for CAPA-certifikatet, der sikrer kvaliteten på karrosseridele.
MÆRKE For SKAD glæder det direktør Thomas Krebs, at leverandører af karrosseridele - herunder kofangere, tværvanger, motorhjelm, bagklap og skærme nu også sætter fokus på certificeret kvalitet.

- Vi har i flere år gjort opmærksom på både de rigtige reparationsmetoder, men også at dele, der anvendes til reparation af karrosseriet efter en trafikskade, overholder gældende krav og at NCAP stjernerne beholdes. Når man anvender begreb så som MQSP, så bør man også kunne fremlægge dokumentation for, at der ér tale om "Matching Quality", siger Thomas Krebs

Det sker ved at sælge CAPA-certificerede dele (Certified Automotive Parts Association), der er omfattet af de strenge amerikanske krav omkring sikkerhed.

CAPA kontrollerer blandt andet materialeegenskaber, pasform, produktionskvalitet, farveaccept, spartelegenskaber, svejseegenskaber, limeegenskaber, korrosionsegenskaberne og crashgenskaber.

Delene udstyres med et mærkat med et individuelt referencenummer, så der altid er forbindelse til de tilhørende afprøvningsrapporter.

- De pågældende tests kan også udføres af andre godkendte prøvningslaboratorier, så som TÜV, DEKRA siger Thomas Krebs og fortsætter:

- Efter SKAD’s mening har det taget alt for lang tid at acceptere det ansvar, som både leverandører og forsikringsselskaber har. Specielt forsikringsselskaber har af naturlige årsager fokus på omkostninger, og derfor er det lukrativt at sikre anvendelse af billigdele. Men det er ikke SKAD’s opfattelse, at forsikringsselskaberne kan frasige sig et ansvar for hvad de, blandt andet via forsi, kræver af reparatørerne, når dele skal indkøbes til reparation af bilen.

Frygter skattedøden

Thomas Krebs understreger, at SKAD ikke anfægter alternative dele.

- Alternative dele kan hjælpe med at "rede" biler fra skattedøden, og derfor skal der være mulighed for at anvende disse. Men vi må forvente en kvalitet, der tager både hensyn til sikkerheden i bilen såvel som de udfordringer som værkstederne står over for. Naturligvis er også brugte OE dele altid en god løsning, men her har vi skatteudfordringen som vi håber, bliver løst, afslutter Thomas Krebs.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.183