23948sdkhjf

UGENS LEDER Hvad der så ikke blev sagt

Af og til er det mest betydningsfulde ikke det, der blev sagt - men det, der ikke blev sagt. Nøjagtig sådan var det med de årlige møder i de dominerende organisationer, AutoBranchen Danmark og Dansk Bilbrancheråd, mener redaktør Flemming Haslund.

LEDER

AF OG TIL er det mest betydningsfulde ikke det, der blev sagt - men det, der ikke blev sagt.

SÅDAN VAR DET med de årlige møder i to af de mest betydningsfulde interesseorganisationer i den firehjulede branche, nemlig repræsentantskabsmødet i Dansk Bilbrancheråd og årsmødet i AutoBranchen Danmark - begge afholdt i den forgange uge.

DET, DER IKKE blev talt særligt meget om, var de store, kommende emner - de kan vurderes som problemer eller muligheder. Blandt dem den samlede grønne omstilling, de digitale udfordringer inklusiv retten til bilernes data og de kommende agent-modeller med deres konsekvenser - i første omgang selvfølgelig betydningen for forhandlere, men dernæst for værkstederne.

DISSE EMNER BLEV typisk nævnt i indledningen, men den engagerede debat handlede især om her-og-nu-problemerne lærlingemangel og vanvidsbilisme.

ISÆR LÆRLINGEMANGLEN FYLDTE på Dansk Bilbrancheråds møde - og jeg tillader mig her at gøre formanden Henrik Pedersens ord til mine: Det er en fejl at tro, at politikere eller andre udefra løser problemet med mangel på lærlinge. Det er den enkelte værkstedsejer, der må træde i karakter: Ansæt nu lærlinge. Gør det i dag!

ISÆR VANVIDSBILISMEN FYLDTE på AutoBranchen Danmarks møde. Her blev det både af organisationens jurister og af salens gæster slået fast, at der ikke er nogen let løsning her - heller ikke selv om transportminister Benny Engelbrecht henkastet - i øvrigt via et videolink - sagde, at "det ordner I nok."

PÅ DEN MÅDE fik de nære problemer lov at fylde - og udfordringerne på lidt længere sigt må så blive en anden dag. Måske først, når retten til data, agenterne og alt det andet bliver de nære problemer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099